Kirkerne på Mols og Helgenæs

Agri Kirke

Egens Kirke

I I

Egens Kirke

Kirketoften 3, Egens, 8410 RøndeKirken er åben hver dag fra kl. 8-18.Kirken kan dog være lukket pga. kirkelige handlinger. 

Fotos: Claes HvidbakFotos: Claes HvidbakFotos: Claes HvidbakFotos: Claes HvidbakFotos: Claes HvidbakFotos: Claes HvidbakFotos: Claes HvidbakFotos: Claes Hvidbak1 - 8<>

  • >> LÆS MERE

    Egens Kirke

    Egens Kirke ligger på toppen af en bakke og kan ses milevidt omkring i landskabet. Den er det første, der møder øjet, når man runder Kalø Slotsruin, og når man passerer grænsen mellem Djursland og Mols, nemlig Kolå ved Egens Havhuse. Fra vest ses styltetårnet. Det rejser sig som et vartegn ud over landet og vandet, og som vartegn har det sikkert også været brugt af de søfarende på Kalø Vig og Aarhus Bugt.

     

    Egens Kirke er fra middelalderen og er en af landets mindste kirker. Den gamle kirkegård er bygget op i terrasser omkring kirken.

     

    Mange bemærker den lille kirke på bakketoppen til venstre, når de kører langs Kalø Vig fra Egens Havhuse mod Mols. Det er Egens kirke, som ligger hvid og stolt på sin bakketop. Kirken er én af Danmarks mindste og samtidig én af de smukkest beliggende med udsigt til både marker og vand. Den næsten dukkeagtige lille kirke har det for Djursland karakteristiske styltetårn. Kirken er hvidkalket og har tegltag. Dog har tårnet et pyramideformet spir.

     

    Kirkens tårn kan ses langvejs fra, og det har formentlig været brugt som vartegn af de søfarende på Kalø Vig og Aarhus Bugt. Egens Kirke stammer fra middelalderen og der har ligget en kirke her måske helt siden slutningen af 1100-tallet. Det menes, at man har haft et helligsted her længe, før kristendommen kom til Danmark. Måske har det været et såkaldt ”solvi” – altså et sted, hvor solens præster har ofret til solen.

     

    Frede Pedersen skriver om kirken i bogen Egens kirke og dens omgivelser følgende:
    Kanniker og munke har vel da rejst en kirke eller et kapel netop på dette sted for at vise, hvor stærk dødens overvinder, den hvide Krist var. Og når de gamle hedninger har set, at ingen af de gamle guder greb ind og forhindrede det, så har de fået mod til at dyrke livets Gud.

     

    Lige udenfor våbenhuset ses en skulptur af en fugl, hugget i granit. Kunstneren er Erik Heide. Skulpturen er skænket til kirken af tidligere organist ved Egens Kirke Johanne Kirkholm.

     

    Kirkens indre

    Indendørs finder vi bl. a. en romansk granit-døbefont med dobbeltløver, helt ligesom nabokirken i Bregnet. To løver, der er fælles om ét ganske menneskelignende hoved. Dåbsfadet er fra Sydtyskland og stammer fra omkring 1575. Kirken er bygget i romansk stil med kampesten og siden ændret med munkesten. Den er formodentlig senmiddelalderlig – måske fra sidst i 1400- tallet eller først i 1500-tallet. Men den romanske døbefont kan antyde, at der har været en kirke tidligere, som døbefonten er overtaget fra.

     

    I det hele taget er kirkens oprindelse omgærdet med en del mystik. Folk har undret sig over, at der er blevet oprettet et så lille sogn som Egens og med en så lille kirke. Sognet omfatter kun 333 ha, og indbyggertallet har ved begyndelsen af 1800-tallet været på kun omkring 150. Det steg dog i løbet af 1900-tallet og nåede omkring 280 midt i århundredet, men derefter satte tilbagegangen ind, så tallet ved århundredets slutning var omtrent det samme som 200 år tidligere. Til gengæld kunne næsten halvdelen af sognets indbyggere, spæde og oldinge medregnet, rummes i kirkens i alt 70 siddepladser.

     

    Når man træder ind i våbenhuset, kan man ikke undgå at se den gamle kirkeklokke, som er placeret her. Klokken revnede simpelthen i foråret 2000 og kunne ikke repareres. Man måtte derfor bestille en ny, som blev indviet ved en festgudstjeneste Skærtorsdag 2002. Klokken er støbt på et fransk støberi og bærer inskriptionen: Egens Kirke 2002 Pierre Paccard.

     

    På kirkens alterbord stå der en to-fløjet altertavle med malerier fra 1928, signeret af maleren I.Th. Skovgaard, søn af den kendte maler Joachim Skovgaard.

     

    Prædikestolen består af 5 fag, der alle er udstyret med malerier. Den menes af have stået i Feldballe kirke, som hørte under Møllerup gods. I 1607 bekostede ejeren af godset en ny prædikestol til Feldballe kirke, og i den forbindelse er den gamle prædikestol kommet til Egens. Billedmotivet med den hellige Kristoforus, som er de søfarendes skytsengel, passer fint til Egens kirke, som jo netop fungerede som vartegn for de søfarende.

     

    På kirkens vest-væg hænger en stentavle, som engang har ligget i kirkens gulv som gravsten over Søren Sørensen og dennes hustru, som boede i Egens. Billedet fortæller en historie fra 1600-tallet og fra tiden før. På det tidspunkt besluttede godsejeren til Møllerup gods, at Egens-borgerne skulle benytte kirken i Bregnet, fordi han ville, at Egens kirke skulle lukkes. Vejen til Bregnet kirke gik igennem de dunkle Kaløskove, hvor der var mange landevejsrøvere. Søren Sørensen skulle have sin datter gift, og det måtte så blive i Bregnet kirke. På vej til brylluppet blev hun overfaldet i skoven. Derfor besluttede hendes far, at Egens kirke skulle restaureres og genindvies, og han bekostede istandsættelsen. Som tak fik han og hans hustru siden en fornem begravelse i kirkens gulv foran alteret.

     

    Egens kirke var engang Danmarks eneste kirke uden orgel, og salmesangen blev ledet af kirkesangeren og menigheden. I 1978 blev der dog indkøbt et orgel med bare 3 stemmer, bygget af Bruno Christensen. Klangen er der dog ikke noget i vejen med, og orglet lyder fint i den lille kirke.

     

    Historier og sagn

    Den almindeligst kendte historie til forklaring af kirkens oprindelse beretter, at det var en Egens-bonde, der fik kirken bygget i utilfredshed med den lange kirkevej til Bregnet. Til det skal nævnes, at både Bregnet, der senere blev til Rønde, og Egens i gammel tid hørte under Kalø. Tanken om, at Egens-bønderne oprindelig har gået i kirke i Bregnet, er derfor ganske naturlig. Til gengæld kunne herredsgrænsen mellem Mols Herred og Øster Lisbjerg Herred, der går ved Kolå midtvejs mellem Bregnet og Egens, gøre det naturligt, at man alligevel har ladet Egens være et sogn for sig med egen kirke – lidenheden til trods.

     

    Hvorom alt er, så fortæller sagnet, at bønderne i Egens tidligere søgte kirken i Bregnet, og det indebar, at de skulle gennem den tætte Ringelmoseskov. Et ikke ganske ufarligt forehavende, for der huserede røvere i skoven.  Undervejs skulle man passere Røverbækken, der endnu kan ses på kortene, og som naturligvis har fået sit navn efter, at det var her, røverne holdt til.

     

    Sagnet om kirkens opførelse er i Knud Chr. Jensens og Jakob Vedsteds Ebeltoft-historie fra 2001 gengivet sådan: Der var to piger fra Egens, der gik til Bregnet kirke. De var fra en gård, der hed ”Munkens Sted”. Da de kom ind i skoven, kom der røvere efter dem, det var ved en bæk inde i Kalø Skov – den kaldes endnu Røverbækken. Pigerne undslap dog røverne og blev frelst. Til tak derfor byggede deres fader Egens Kirke.

    Betegnelsen ”Munkens Sted” er ganske interessant. Vi ved, at Marsk Stig på Møllerup ejede et par gårde i Egens, og at han skænkede en af dem til Essenbæk Kloster.  Det kan være netop denne gård, der er blevet kaldt ”Munkens Sted”.  Tilnavnet ”Munk” til en af gårdmændene i byen – matrikel nr. 18 - kendes fra omkring 1790.

     

    Tidligere godsinspektør på Kalø, O. Thygesen, gengiver historien i sine erindringer i en lidt mere dramatisk form. Han fortæller: Fra Egens kirke fører en hulvej forbi "Skovriderstedet" og op igennem Ringelmoseskoven til Bregnet kirke. Denne vej var i gamle dage kirkevej for kirkefolket fra Egens, hvor der dengang endnu ingen kirke fandtes - så længe er det siden, at den benyttedes til dette formål. Vejen findes endnu, men med den forskel, at den i fordums tid var farlig at befærde, fordi der ofte var overfald af de mange røvere, der holdt til i Kalø-skovene.

     

    Endog et brudetog fra Egens, på vej til Bregnet kirke, blev overfaldet og bruden voldtaget. Det fortælles at brudens fader som følge heraf lod Egens kirke opføre, da han var en meget velhavende gårdmand og ville forhindre gentagelser.

     

    Sagnet fortæller også, at gårdmanden fandt frem til kirkens beliggenhed ved at tage et blad ud af sin salmebog og lade det flyve for vinden.  Hvor det landede, skulle kirken ligge. Det forklarer, at kirken kom til at ligge uden for byen. Til det er der dog at sige, at placeringen af kirken på en bakketop er ganske almindeligt brugt. Men det gør jo ikke historien ringere. Den er i øvrigt en vandrehistorie, der også kendes fra andre kirker i landet.

     

    Som det tidligere er antydet, er det også usikkert, om Egens kirke overhovedet er bygget senere end Bregnet kirke, der formodentlig stammer fra 1460´erne eller 1470´erne. I Bregnet ved vi, at der forud har stået en romansk kampestenskirke, men døbefonten i Egens kirke antyder som tidligere nævnt, at det samme kan have været tilfældet her.

     

    Et andet sagn fortæller, at Kristoffer var en kæmpe, der som de fleste andre kæmper ønskede at gå i den stærkestes tjeneste. Den stærkeste, mente Kristoffer, var Djævelen.

     

    End dag kom kæmpen til et færgested og blev bedt om at bære et barn over floden. Uden tøven trådte han ud i det rivende vand med barnet på sine skuldre. Jo længere han kom ud i floden, jo tungere blev barnet. Midt ude i floden var Kristoffer segnefærdig og spurgte barnet, hvem det dog var, siden det kunne tvinge en kæmpe i knæ. Svaret var, at den, han bar på sine skuldre, havde skabt verden. Da vidste Kristoffer, at der var Kristus selv, han havde båret. Fra det øjeblik gik han i Guds tjeneste og fik navnet Kristoforus.

     

    Kirkegården

    Egens kirkegård ligger i terrasser i det kuperede landskab. Fra kirkegården er der en fremragende udsigt over vandet og ud mod Kalø Slotsruin.

    Mange af kirkegårdens gravsten er beskrevet og fotograferet og kan ses på websiden: https://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Egens.php

     

     

    _________________________________________________________________________________________

     

    Denne tekst er sammensat og redigeret af Elsa Holmer i marts 2020.

    I våbenhuset kan man finde en lille pjece med yderligere informationer om Egens Kirke.
    Pjecen kan købes for kr. 10,00.

     

    Kilder:

    • De danske kirker bind 13, Djursland-Randersegnen, red. Erik Horskjær, Kbh. 1968
    • Elvin Jensen: Egens sogn og gårdene i Egens, i Folk og Liv på Røndeegnen bind 12, Rønde 1996
    • Knud Chr. Jensen og Jakob Vedsted: ”Ebeltoft – købstadsliv i 700 år”, Ebeltoft 2001.
    • O. Thygesen: ”Herregaardsliv paa Kalø i et halvt Aarhundrede”, Rønde 1984
    • Trap Danmark, bind VII, Randers Amt, 5. udgave, Kbh. 1963 Skrevet af Vilfred Friborg Hansen til Syddjursportalen febr. 2011
    • Pjece om Egens Kirke med tekst af tidligere sognepræst Betty Højgaard.

     

    Ønsker man at se flere fotos af kirkens ydre og indre, henvises til: http://danmarks-største-kirkegalleri.dk

     

     

>> FIND VEJ

Knebel Kirke

Rolsø

Vrinners Kirke

Tved Kirke

Helgenæs Kirke

Vistoft Kirke

I I I I I

Agri Kirke

Sognevejen 2 Agri

8420 Knebel

Knebel Kirke

Knebel Bygade 72 Knebel

8420 Knebel

Vrinners Kirke

Bygade 2

Vrinners

8420 Knebel

Tved Kirke

Kirkebakke 12

Tved

 8420 Knebel

Helgenæs Kirke

Brøsbjergvej 12 Stødov

8420 Knebel

Vistoft Kirke

Søndre Molsvej 25 Vistoft

8420 Knebel