Mols og Helgenæs

   GUDSTJENESTER &

   ARRANGEMENTER

   KIRKEBIL

   KIRKEKOR

Konfirmander

Tved-Helgenæs-Vistoft Pastorat

Tved Kirkebakke 12A, Tved, 8420 Knebel

Kirken er åben alle dage 8-16, søndag dog kun i forbindelse med gudstjeneste.

 

TVED KIRKE

  • LÆS MERE

    Tved Kirke ligger på en bakkeskråning tæt på Knebel Vig, ca. ½ km. nord for landsbyen Tved. Man mener, at kirken er den ældste kirke på Mols, opført i første halvdel af 1100-tallet. Kirken er endvidere den største kirke på Mols, med ca. 200 faste siddepladser.

     

    Bygningen er hvidkalket, og både skibet og koret er tækket med bly. Kirken er "kullet", dvs. at den mangler tårn, hvad der er et særsyn på Mols. Dér, hvor man skulle forvente at finde tårnet, altså mod vest, er der opført et stort kapel, som er tegldækket. Dette er kapel er muligvis det underste af et tidligere tårn. I 1940-42 gav man kirken en grundig restaurering, og under arbejdet med at lægge et nyt gulv stødte man på en gammel krypt, der har været brugt til begravelser af den gamle adelsslægt fra Kvelstrup og Isgård. Arealerne rundt om Tved Kirke blev fredet i 1981. Fredningen blev gennemført både af kulturhistoriske og af landskabelige grunde. Man ønskede at bevare det specielle miljø omkring kirken og den store, velbevarede præstegård. Desuden gjorde særlige, geologiske forhold, at stedet også har stor naturmæssig bevaringsværdi. Kirken er omdrejningspunkt for gudstjenester og arrangementer for områdets beboere og feriegæster.